På vejtur

En opdagelsesrejse hos naboerne

Kategori: Uncategorized

vi ses

det sidste stik

This slideshow requires JavaScript.

Hej DK – så er ringen sluttet og vi afvikler hermed blog og tak fordi I har fulgt med og vi kan varmt anbefale turen og her er forslag til ruteplan.

Hej Polen

Den anden dag startede vi morgenen på hovedvejen A8 der går mellem de baltiske lande og det resterende Europa, lige ind imellem Kaliningrad og Hviderusland og  over grænsen til Polen.
Lige her på grænsen finder man et truckparadis uden sammenligning.
Efter en fredelig nat med storkereden og en turisthytte som eneste nabo, lagde vi ud med at blive overhalet af to kæmpetrucks med gifttanke på ladet og dernæst én med en 10 personers bilanhænger. Vi har efterhånden fundet ud af at de dobbeltoptrukne linjer bare er vejledende og skiltende med en rød lastbil, der overhaler en sort personbil er til for at minde truckerne om, at de jo også kunne ta’ at overhale den der lille, langsomme, orange Toyota der kører foran.
Men altså her er meget smukt og folk er søde og hjælpsomme!
Vi kan jo fx nævne ham den herlige tankstationsmedarbejder, der hjalp os med at komme luft i dækkene.. –det kan jo godt virke lidt svært for sådan nogle små piger som os, også er det jo godt at han, -som stor stærk mand, lige kunne hjælpe os. Synes han. Og det var jo pænt af ham,
Så bare rolig forældre alt er godt og nu er vi ved kysten.

Ingen våben på posthuset

Der er utroligt mange regler i Estland og Letland. Man må ikke tage våben med på posthuset eller i biografen.. Desuden måtte man hverken sove, eller gøre det der er værre på Tallins største kunstmuseum.

Færdselsregler derimod tager de ikke så tungt. Optrukne linjer er en opfordring til overhaling, og rødt lys er bare en mulighed for lidt spænding i hverdagen. Rock’n’roll.

I Letland kan de bedst lidt grøntsager, som enten er syltet eller svøbt i mayonnaise

Billede

Og gang på gang tvinger de utroligt hullede veje bilens cd-afspiller til at opfinde nye remix af Medina..

I dag blev vi stoppet af politiet.

Det sker sommetider. (Sidst blev Astrid bedt om at puste i et alkometer efter at have kørt tre gange rundt i en rundkørsel). Vi plejer at være søde og sludre lidt og vise vores kort og papirer, men i dag ville de have 20 lettiske dollars i bøde for et overset skilt (og det var endda efter den studierabat Lea fik indført). Det synes Astrid ikke var helt ok. Hun blev faktisk temmelig harm og lidt vred og fik den unge politimand til helt at droppe bøden, samt hente et kort til os og forklare vejen til den nærmeste strand. Tjek. Der skal ikke løbes rundt om nogle hjørner med os.

Sprog og det der

Vi har forresten lært os alle de sprog, vi har været i kontakt med på turen. Rygterne sagde, at finsk og estisk ville være meget svært, da de er fra en sprogstamme (finsk-ugrisk) helt forskellig fra den germanske. Men det går ret godt. Estisk viste sig nærmest at være en dialekt af dansk:

 

Solen skinner og idag er vi i Estland og skal kigge ind i Rusland også skal vi køre til Letland senere på dagen

Bonus-historie-info om Estland

Estland har nærmet været ejet af alle.

I 1200 kom danskerne, så solgte de Estland til tyskerne – og så overtog senere svenskerne og russerne og svenskerne. Fra 1700 var landet så under russisk herredømme helt indtil 1. verdenskrig. Så tog Estland lige chancen til at løsrive sig. Men glæden var kort – så kom 2. verdenskrig – først med sovjet-soldater, så tyskesoldater – så sovjetsoldater. Helt ind til 1991. Vild nok historie.

Rusland

Både i Finland og her i Estland fylder naboen Rusland en del.

I juni advarede en russisk militærgeneral Finland mod at blive del af Nato. På færgen fra Helsinki til Tallin, mente en stiv finne bestemt, at Tredje Verdenskrig var på vej. En anden finne beskrev det at have Rusland som nabo, som at have et hus med en dør, man ikke kan benytte.

Det var så sent som i 1991, at Estland opnåede selvstændighed fra Sovjet. I dag er 25% af befolkningen russere, som blev opfordret til at immigrere i Sovjet-tiden. De gamle sovjet-bygninger står rundt i landskabet endnu.

Internet-land

Estland har også vist sig at være det land på turen (indtil videre) med mest internet. Hver lille landevejscafé har sit eget åbne netværk.

Nogle gange har vejene også internet:

Desuden betaler de deres parkeringsbilletter over mobil. Rimelig hightech

I Estland har de forøvrigt børnene i folieindpakkede æsker.. -man får dem sågar med påskekyllinger

Estlands land

Estlands land er ret idyllisk på den gamle landbrugsagtige måde, med storke på tagene og velholdte haver med blomster til markedet i byen, – også er der lige de store beton boligkomplekser fra sovjettidens arbejdsfabrikker/landbrug, der står rundt omkring i landskabet.
Men også her kan man se, at væksten er igang, -specielt på vejene. I alle guidebøgerne (ca fire år gamle) står der, at man skal være forberedt på dårlige veje i hele landet. Hvis der er én ting der har ændret sig på de fire år, må det vejenes tilstand.
Der er superveje over det hele og man kan se præcis hvor de er kommet til i udbygningen af dem, -når supervej går over i grusvej og tilbage til supervej igen.
Som midlertidige bilejere må vi indrømme, at vi ret godt kan lide supervejene.. (sorry) Men den orange Hiace har det som en fisk i vandet på sådanne veje..

TALLIN

Tallin er en by i riv ruskende hurtig udvikling. Der er lidt af det hele i den by,  som med deres skyskrabere har skabt et mindre Manhattan midt imellem de små charmerende træhuse.
Træhuse der forøvrigt nok ikke virker helt så charmerende for de estere der rent faktisk må bo der, fordi de ikke lige nåede at komme med i den riv ruskende hurtige udvikling. Her er det stedet at slå sig ned for de store profitskabende virksomheder, de behøver nemlig ikke betale den skat. Det er alletiders.
Når det er sagt, ja så er det i sandhed en by der er værd at besøge.
Den er spændende og Tallin betyder Dansker Fortet! Det er fordi Valdemar sejr kom og erobrede Estland, den gang dér hvor han var på korstog for at kristne de hedninge..
Det var også ved den lejlighed vi nakkede det rød/hvide flag.  -dengang da Dannebrog “faldt ned fra himlen” ved I..

Der var også èn der havde fødselsdag i Finland. hurra!

Lidt mere Finland

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/07/07/07180221.htm

m y g

Vi vil bare lige sige, at der  i Estland er der flere myg end i Finland. Det er et stort mysterium hvordan de estiske damer ka ha så flotte ben -det har vi ikk. De myg stikker så vi har ca. dobbelt så store ben og arme. Men vi slår igen og sender mange varme tanker til leas søs og hendes myggenet..

This slideshow requires JavaScript.

Vi har helt glemt at sige at Laura jo er kommet, – det var helt oppe i Vasaa. Det er dejligt!

På gensyn, Finland!

Så er det i aften vores bil bliver stjålet. I aften siger vi farvel til Finland og tager til Tallin.

Finland har toppet vores høje forventninger. Dejligt land, dejlige mennesker. På mange måder skandinavisk og med et tvist af eventyr og crazyness. Vi vender tilbage – det er helt sikkert.



“Danish sauna.. that’s …

“Danish sauna.. that’s like a spit in the face!”

Anna er ikke helt tilfreds med fitness.dk’s saunaer..

Annas “hytte”

 


Vi har tilbragt en weekend i Annas hytte, som viste sig at være et slot. Fantastisk. Dejligt selskab af hele familien og gode stunder med sauna og saunapølser, finsk-lektioner, finsk tango til lokalt dansebal, masser af dejlig stærk kaffe, historisk film og badetur i floden. Skønt.

Helsinki

Billede

Farver, mønstre og lir

Finsk æstetik er fin.

Billede

Billede

Billede

Billede

80-årige på tur

Og så er der dem, som godt kan lide at hækle, drikke kaffe og gå ture i skoven.

 

Forsmag på Estland

I går mødte vi Taavi på stranden. Han arbejder med at lægge tag i Finland, fordi det er bedre betalt. Hans bror bor her også. Og en masse andre fra Estland. Han var flink og gav en vældig masse romogcola af fineste kvalitet. Finland er smukt, synes han. Men han deler ikke vores begejstring for finnerne. ”They drink like horses and they all got allergies,” sagde han. ”And they don’t like estonians, cause we are underpayed”.

Taavi fortalte om Sovjet og om de mange russere i Estland (som han ikke brød sig om). Desuden mente han ikke, der var noget at se for os i Estland. Og rådede os til at passe på vores ting og os selv i Estland. Især skulle vi tage os i agt for venlige folk. Farligt at han efterlod denne her under vores vinduesvisker:

Finlandssvenskere

Der er nogen, der har glemt at fortælle os, at der bor en hel masse svenskere i Finland, og at både finsk og svensk er officielle sprog. Det er vildt. Det gjorde Astrids ambition om at tale svensk til alle vi møder på turen lidt lettere.

Der bor 5% finlandssvenskere i Finland, og de kan godt lide at bo ved kysten lige over for Sverige. I nogle af byerne ved vestkysten er der over 50% finlandssvenskere. Der er en masse huse i svensk rød, og ekspedienter som taler svensk til en, og skilte og plakater med udelukkende svensk skrift, og kanelbullar og svensk radio og vinduer, som der kommer svensk musik ud af.

Og vi har mødt dem. De er meget glade for at være finlandssvenskere. Ikke svenskere, ikke finner – finlandssvenskere. Nogle af dem taler overhovedet ikke finsk og har gået i svenske skoler, læser svenske bøger og aviser, stemmer på det svenske parti og har kun svensktalende venner. Flere har i perioder boet i Sverige, og hvis man kigger godt efter, kan der i deres hjem findes dala-heste, knækbrød, svenske flag og midsommerstænger i potteplanterne. De finlandssvenskere vi har mødt virker utroligt tilfredse, og nogle af dem mener, at de bor det bedste sted i hele verden.

BilledeBilledeBilledeBillede

Mummi i Turku

Vi har været på Mummimuseet i Turku. Fine tegninger. Også dem i gæstebogen.BilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBilledeBillede

Midsommerfest

Rygterne sagde, at en stor midsommerfest skulle finde sted på en ø i den finske skærgård. Der var fest. Det var ungt. Meget ungt. Lidt for ungt. Efter kort tid tog vi videre.

Kørte ud af en tilfældig lille grusvej på venstre hånd et tilfældigt sted (det har vi haft en del held med her i Finland). Der var et bål og en lille lokal fest i en lille bitte landsby, hvor alle var i familie med hinanden. Og vi skulle da med, og vi skulle da have nogle finske øl, og vi skulle da også se den ombyggede familiegård, og vi skulle da bare tage nogle flere øl og ost-og-skinke-chips, og så skulle der da også grilles pølser efter midnat, og vi kunne da også overnatte i den gamle nabos stuga. Det ville vi gerne – så vi sov for første gang i lang tid i rigtige senge og vågnede næste morgen op til morgenkaffe i det mest fantastiske lille sommerhus omgivet af vand, klipper og birketræer. Vi skulle da endelig også bare bruge saunaen. Det gjorde vi så. Skiftevis sad vi i sauna og badede i skærgården i flere timer. Dejlige mennesker.